Bio (DK)

Christian W. Bundgaard (1994)

Lowdown blues. Secondline jazz. Boogie woogie. Alt sammen med inspiration i New Orleans' musikkultur. Dét er musik, som jeg allerhelst spiller på klaver og synger.
Jeg startede med at spille klaver i 2000 og mundharpe i 2009, og det har hele tiden været bluesmusikken, der har haft størst indflydelse. Musikere som Muddy Waters, John Lee Hooker, Dr. John, James Booker, Otis Spann, B.B. King er/bliver studeret og hørt utallige gange.

Men selv om det var bluesmusikken, der først fangede min opmærksomhed, så fylder traditionel jazz og New Orleans groovet efterhånden lige så meget. Min passion for musikken har bl.a. bragt mig til New Orleans, hvor jeg har suget alt det til mig, som jeg kunne.

Selvom de amerikanske byer såsom New Orleans, Memphis og Chicago ligger langt fra lille Danmark, så har det ikke været svært at finde stor inspiration herhjemme. Jeg har haft æren af at optræde med bl.a. Peter Nande, Hans Knudsen, Hugo Rasmussen, Morten Ærø og Troels Jensen.

Ud over at fungere som backing-musiker spiller jeg også under eget navn, pt primært i Københavnsområdet. Senest har jeg optrådt på steder som Charlie Scott's og Café Bartof, og jeg ser frem til fremtidige arrangementer disse steder – se under ”Gigs”, hvor jeg opdaterer, når jeg har kommende optrædener.

 

I blazer og sort skjorte croonede han indfølt og stilistisk et sted mellem Harry Connick Jr. og Elvis, mens det gik over stok og sten med boogiewoogie, funky klaverstrums(..) her var klart en kunstner, vi bør holde øje med....”

Information (Newspaper)